Klassisk dressur i Portugal

I sidste uge besøgte jeg Morgado Lusitano i Portugal, hvor jeg skulle have 6 lektioner i klassisk dressur. Hestene dernede er trænet til grand prix niveau, og det er utroligt lærerigt at ride sådan en hest!
Det kan jeg anbefale alle der skulle få muligheden for det.

Lusitanoerne var små, stærke heste der bare vil arbejde og arbejde. Det er skønt med heste der elsker deres job!

Vi var igennem galop changementer, piaff, passage, galoppiruetter, terre a terre og spanske skridt og selvfølgelig en hel masse versader, travers og forskellige øvelser hvori man kunne bruge sidebevægelserne. Det var utrolig inspirerende og hestene var super fokuseret, fordi der hele tiden skete noget nyt, dog var der en rød tråd gennem hele træningen. Hestene blev varmet godt op med sidebevægelserne, og der blev redet mere i linjer end jeg har været vant til fra den akademiske ridning.
Derudover var vi igennem vigtigheden af at have en stabil kontakt til biddet og aktivere bagparten for samling. De heste var utroligt sensitive og veltrænede for sædet!

Alt i alt en meget spændende oplevelse!

På billederne ses Ehercules som jeg havde en photosession med, en skøn 9 års hingst.

 

 

 

Efter træningen fik Ehercules lidt kranio sakral terapi til nakken 🙂 Det var vist godt 🙂

 

Klassisk dressur i Portugal og Limsko i USA

Nøøøj hvor jeg glæder mig! Snart tager jeg en uge til Portugal hvor jeg skal have lektioner  i klassisk dressur på lækre lusitano hingste. Jeg glæder mig rigtig meget til at lære nye ting som jeg kan lære videre til alle jer samt de heste jeg har i træning!

 

Morgado lusitano tilbyder undervisning på skolede heste.

 

Midt maj tager jeg så til USA. Her skal jeg være et par uger i praktik hos Daisy Bickens og have 5 dages kursus også i limsko. Daisy har mange års erfaring med limskoning og er uddannet linskosmed, og ja, en af de bedste der findes! Jeg oplever større og større efterspørgsel på limsko, og glæder mig til at komme til USA og lærer mere.

 

Daisy Havens, eller integrative hoofshcool, ligger her og venter på mig 🙂

En rigtig Starr!

Starr har jeg i træning og jeg kommer til hende 2 gange om ugen. Hun er araber hoppe på 12 år og i fol.
Målet er at hun skal tilrides og skal kunne fungere som skovturs hest.

Jeg startede træningen fra jorden. De første par gange handlede det utrolig meget om at få hendes opmærksomhed, og få hende til at være ok med at være væk fra de andre heste. Herefter har vi trænet frem og nedad søgning, samt overtrædninger for at løsne hende op og blive opmærksom på hjælperne. Derudover har vi gået ture og lave miljøtræning. Nu har hun haft sadel på jeg har været oppe at sidde i dag, hun synes det var lidt mærkeligt, men hun klarede det så fint.

Her er lidt billeder og video af forløbet indtil nu 🙂

 

Stilning og bøjning og overtrædning. hun skal gerne træde ind til tyngdepunktet.

Frem og ned. Trække vejret og slaaaap af 🙂

Så kom sadlen på og hun tog så fint. Jeg har blandt andet forberedt hende ved at gå på hendes side med armen over hendes ryg når vi går ture.

Så var det op at sidde 🙂 Hun skulle lige gå lidt rundt om sig selv, men stod så pænt. Anden gang jeg satte mig op synes hun vist bare dte var lidt mækeligt, men hun stod helt stille og fint.

Turridning med energi og dressur

Mangler hesten energi på banen, så giver skovturen ofte et godt energiboost!

En mørk tur i skoven, men helt skøn! Aslan har haft meget separationsangst, vrinsket efter de når vi har været på tur alene og stresset helt vildt, men han er ved at blive helt god til at tage på tur nu. Nu kan han koncentrere sig om dressur øvelser på vejen. Hurra for Aslan! 🙂