Limsko- så kom det første par!

Som lovet begynder jeg nu at dykke ned i verdenen af limsko! – Og i dag kom det første par jeg vil teste hjem! 🙂

Jeg har valgt at starte med easycares performance. Den dækker en god del af sålen og vil virke beskyttende på denne.
Den er yderst fleksibel, og kan ikke se at hoven skulle kunne fastlåses i sådan en, hoven har bestemt mulighed for at kunne udvide sig.
Det bliver et spændende projekt. Jeg tester dem først på min egen hest som går i vandrefold. Her bliver de udsat for bakket terræn og mudder, og ellers skovture i alle gangarter, dressur og spring.

Jeg skriver lidt om oplevelsen undervejs 🙂

 

Godt nytår!

Jeg håber i alle er kommet godt ind i det nye år!

I december nåede jeg at tage et dressur kursus med Rodrigo Matos. Det var en anden stil end jeg normalt har været vant til, da jeg er har været mest inspireret af den akademiske ridekunst.
Det var nogle fantastiske lektioner og min hest Aslan var flyvende! Jeg fik nogle gode fif til hvordan man bygger øvelser op og vi fik arbejdet med en masse sidebevægelser i alle gangarter. Vi arbejdede også utroligt meget med linjer, hvor jeg i den akademiske stil har arbejdet mere på en volte.
Så alt i alt kan et kursus med ham anbefales.

I det nye år vil jeg fortsætte hos Rodrigo når han kommer til DK, men vil også stadig deltage på kurser i akademisk ridekunst. Jeg har lige nu en hest i træning som skal tilrides, og jordarbejdet fra den akademiske ridekunst er bare genialt og forståeligt for hesten at starte med. Starr hedder hun og hende kommer jeg til at skrive mere om.

Mht. hovtrimning så går jeg i gang med at prøve forskellige limsko indenfor et par uger, hvilket bliver suuuper spændende!

Godt nytår 🙂

Så kom hjemmesiden endelig!

Hej alle sammen!

Så kom min hjemmeside endelig, det kan ske at der laves lidt ændringer hist og pist i den nærmeste fremtid,

Det er noget af et arbejde at sætte sådan en op, så tak til min søde kæreste som har lavet alt det som jeg ikke anede noget om! 🙂

Til min eksisterende klienter; tjek gerne de nye priser fra 2018 ud, der sker nemlig lidt ændringer 🙂

Velkommen!