Nyhedsbrev 2021: HoofArmor, BEMER, limsko, nye priser, hovtrimkursuser

NYHEDER I HORSEINSIGHT:

Det har været et virkelig vildt år for os alle sammen!

Jeg har håber i er kommet godt igennem trods omstændighederne med Corona, og at i er kommet godt ind i det nye år!

Der er kommet lidt nyt ind i min forretning jeg vil fortælle jer om.

 

HOOFARMOR:

Et produkt til tyndsålede, ømme, slidte og flossede hestehove, samt er antibakteriel og effektivt til sur stråle og white line disease.

Jeg er blevet hoveddistributør af HoofArmor i Danmark.

Det betyder, at jeg kan have underleverandører og at al materialet er ved at blive lavet på dansk. Læg mærke til at mærkaterne bag på refillen nu har mit navn på og det hele er på dansk

HoofArmor er et af de produkter jeg sælger. Et produkt jeg selv har afprøvet, set virke og som jeg anbefaler til heste med udfordrede hove.

HoofArmor bruges i udlandet til væddeløbsheste under skoene, samt til distanceheste der rides med eller uden sko, for at gøre sålerne mere modstandsdygtige,.

HoofArmor bliver også brugt til sårpleje. Der vil komme mere af dette hen af vejen.

Jeg arbejder på at lave noget mængderabat til jer, så i kan få nogle gode tilbud.

 

 

BEMER:

En anden service og et produkt jeg nu kan tilbyde er BEMER behandlinger og salg af BEMER dækkenet.

BEMER er et hestedækken der har en indbygget teknologi der hjælper med øge heling og restituering i kroppen.

BEMER kan hjælpe din hest ved:

  • Forbedring af mikrocirkulationen
  • Fremmer de parasympatiske processer i organismen og dermed regenerering og afslapning.
  • Forbedrer løsgjortheden til optimal træning
  • Forøgelse af præstationsevnen
  • Forebyggelse og forøgelse af modstandsdygtigheden over for infektioner
  • Bedre narkoseforløb under en operation
  • Hurtigere regenerering efter en operation. Hestene bliver liggende i sideleje længere, slapper bedre af og rejser sig mere sikkert

Se mere om BEMER:

https://veterinary.bemergroup.com/da_DK/effekt

https://veterinary.bemergroup.com/da_DK/succeser

Videoer:

https://www.youtube.com/results?search_query=bEMER+HORSE

 

Alle mine faste kunder kan få en gratis BEMER behandling indtil 1 marts, når jeg kommer og trimmer hesten. I skal bare huske at sige ja tak på sms, så jeg kan afsætte en smule ekstra af tid til dette. Herefter kan du bestille en BEMER behandling når jeg fx kommer og trimmer din hest til 175,- inkl moms.

Er du interesseret i at købe et BEMER dækken, så kan jeg være behjælpelig med dette.

 

 

LIMSKO:

Jeg besluttet at tage Duplo skoen med i mit sortiment.

Duplo skoen kan sømmes og limes på. Jeg limer kun skoen på.

Der er andre muligheder med Duplo. Fx kan der sættes kiler og extentions på. Hesteejerne kan selv reperere skoen, hvis den skulle løsne sig lidt undervejs i trim intervallet, og skoen kan som udgangspunkt genbruges mindst en gang.

 

Priserne for limskoning ændrer sig til foråret, da jeg må indse, at det er super hårdt arbejde at sko, og jeg ikke tjener nok på det, da udgifterne på denne form for skoning er høje.

Limsko er en form for særbeslag og priserne er desværre højere end jernsko. Jeg er meget taknemmelig for at der stadig er mange der vælger de mere fleksible løsninger, som kan simulerer en barfodshov bedre end jernskoene.

 

 

NYE PRISER MARTS 2021:

Easyshoe 2 sko 1600,- inkl moms

Duplosko 2 stk 1600,- de gange der bruges nye sko. Herefter bliver skoningen billigere, hvis jeg kan genbruge skoene og vil ende på 1200,- inkl moms

Der er selvfølgelig et lille tillæg hvis der ønskes ekstra ting som kiler, ekstensions eller spikes.

Skoning af forfange heste, 2 sko 2000,- inkl moms

Trimning af forfangne heste 950 inkl moms.

Såfremt din hest ikke har lært at stå stille, og jeg skal træne dette med den, og derfor bruge længere tid, så tillægges der en træningspris på 200,- inkl moms

Jeg gør det gerne, men bestil gerne ekstra tid på forhånd.

 

HOVTRIMNINGSKURSER:
Det har været en fornøjelse og med stor succes at lave hovtrimningskurser for jer!

Jeg er meget imponeret over hvor dygtige mine elever har været, og flere har endda fået ros af deres dyrlæge. Det gør jo mig ekstra glad når andre fagfolk synes, at mine elever er dygtige!

Så vi må have nogle flere kurser på banen!

Det næste hovtrimningskursus planlægger jeg på Sjælland den første weekend i marts.

Prisen for dette kursus er 4500,- inkl en rasp og kniv samt 4 private supervisionstimer ude hos dig hest indenfor det første år.

Det er muligt at bestille et hovtrimningskursus andre steder i landet hvis i er mindst 4 der samler jer. Dog skal i beregne ekstra udgifter til bro, kørsel og overnatning.

 

 

TIL SIDST EN BØN:

Om vinteren er det skønt at jeg kommer til en hest der ikke er helt mudderet op af benene. Det er hårdt for mig at være gennemblødt en hel dag, og mudder og vand slider på værktøjet. De behøver ikke være knastørre, bare heller ikke dryppende våde.

Om sommeren er jeg taknemmelig, hvis i vil holde øje med fluer og store insekter der generer hestene, og stille hovene i blød inden jeg kommer.

Giv dem eventuelt en omgang fluespray lige inden vi starter, eller give dem et tæppe på, hvis de ikke kan lide fluespray. I kan også stille hestene på en vådt gammelt gulvtæppe, hvis de ikke vil stå i spande.

Dette ville gøre mig glad, for så holder jeg længere tid 🙂

 

Jeg tror det er alt for nu. Jeg ønsker jer alle sammen alt mulig lykke i 2021 og håber i alle sammen, inklusiv jeres heste, forbliver raske og glade.

Jeg glæder mig til at arbejde med jer i det nye år! Rigtig godt nytår til jer alle sammen! Vi ses derude 🙂

 

 

 

 

Mountain Weekend i Djursland

Jeg vil gerne fortælle jer om en fed weekend jeg har haft i Horse park Denmark, Djursland!

Katrine og jeg pakkede i fredags vores heste og telte i en hestetransporter og kørte den lange vej til Djursland, hvor der ligger en Mountain Trail bane. Banen består af en masse forhindringer som er inspireret af de udfordringer man kan komme ud på, når man rider langtursridt (trail). Det er inspireret fra USA, hvor trail ridingen er en del større en her hjemme, men men, der kommer flere og flere langtursryttere her hjemme også!

Træningen på banen handlede om samarbejde, tillid og færdigheder. Vi som ryttere, skal stole på, at hestene er eksperterne på 4 ben, det skal vi ikke rigtig blande os i. Vi kan til gengæld planlægge ruten og være dem der sørge for at de overordnede ting er i orden.
Tilliden sættes på prøve når vi rider over vipper, broer (også dem der bevæger sig), gennem træstammer der ligger hulter til pulter, gennem høje grøfter, søer, op og ned af skrænter m.m. alt det finder du i horse park Denmark!

Jeg kan virkelig anbefale dette som en træning der kan styrke forholdet mellem dig og din hest, der vil booste din hests selvtændighed og selvtillid OG din egen!
Wooow jeg var så stolt en hestemor denne weekend!

D 29 August 2020 åbner der en ny bane på Sjælland i Lejre. Kom endelig og tjek det ud! Jeg tror det bliver en ny stor disciplin her hjemme. Alle 36 introtimer (mener jeg de sagde) til banen på sjælland var booket på under et døgn. Så kom og tjek det ud, jeg er blevet helt høj på det! – Og så er der jo allerede stævne i oktober 😉

Se mine videoer fra weekenden:

“Kursus i hovtrimning for hesteejere – lær at trimme dine egen hest” Juli 2020

Kursus i hovtrimning for hesteejere – lær at trimme din egen hest
4+5 Juli 2020, Skibby

Du får to dage med:
Hovens anatomi, kortlægning af hoven ud fra vidensbaserede referencepunkter, ergonomi, værktøjslære, trimning af kadaver hove, forebyggelse af problematikker der kan opstå i forbindelse med barfodshesten samt basal sygdomslære – hvornår kan du selv klare det og hvornår skal du have en professionel ud?

Udover selve weekendworkshoppen er der inkluderet 4 private supervisions timer af én hest det første år efter kursuset. Således vil du ikke blive overladt helt til dig selv.
Du får adgang til en studiegruppe på facebook, så der altid er mulighed for at uploade billeder og få råd online. På kursuset er plads til mindst 3 og maks 6 deltager.

Priser:
4500,- Inkl moms, kørsel på¨Sjælland, 4 supervisionstimer, en ny rasp og kniv.
.
Har man flere heste, som man vil lære at trimme selv, er prisen for supervisionstimer for de resterende heste 770,- pr. ekstra time inkl moms.

Bestil kurset hos Tabita Svane Espensen via email eller tlf: tabitasmail@gmail.com / 2751 468

FERIE :D

Ferietid!! 😀
 
Hold da op et par hektiske uger med Corona ståhej og Ian Whatley som er udelukket fra landet.
Jeg er glad for at jeg har kunne hjælpe jer der stod og manglede 🙂
 
Nu går jeg på ferie til på torsdag! Beskeder ( på facebook,sms, emails, via hjemmeside, telefonopkald osv, hele molevitten 😉 ) vil derfor først blive besvaret slut på næste uge.
 
I dag går jeg på ferie velvidende at 14 skønne dyr står med fine hove her til aften 🙂 ( Og jeg sover nok godt i nat )
 
Vi ses om en lille uges tid!
 
PS. Kære faste kunder! De NYE RUTER!! Jeg har kun nået at sende ud til halvdelen af jer, for pludselig fik jeg travlt. Men det er på skemaet for på torsdag 😉

Jeg er blevet forhandler af Hoof Armor i Danmark! Til kamp mod ømme, nedslidte såler og sur stråle!

HOOF ARMOR! Dette produkt fandt jeg på min limskonings-studietur til USA og må sige jeg er imponeret! Jeg er nu blevet godkendt forhandler i DK 

3 gode årsager til at bruge Hoof Armor:
1) Hærder de ømme, tynde, mudder-nedslidte såler
2) Antibakteriel! Hvor mange heste lider ikke af sur stråle fortiden?!
3) Det er yderste simpelt at lægge på.
(Ok.. 4! Det er ikke giftigt, som så mange andre produkter på markedet)

Første gang bestilles start kittet, hvilket består af “pistolen”, mixertips, handsker og selve hoof armoren. Herefter er det bare at købe refills efter behov 

OBS Hele januar sælges startkittet for 650,- herefter stiger prisen til 700,-
Pris på refills 350.
Der er til ca. 8 hove i en refill.
Nogle heste skal bruge 2 påførsler den første måned, andre bare 1 x om måneden. Oftes er det nok at give forhovene, men spørg gerne hvad din hests behov er  Har din hest meget tynde såler eller sur stråle er det bare om at komme i gang!

Her ses en video af applikation:

Lidt nyt om priser og ruter i 2020

Hej alle sammen!

Her kommer lidt nyt om priser og ruter i 2020.

 

PRISÆNDRINGER fra 1/1/2020:

Hovtrimning almindelige heste 475,-
 
Koldblodsheste 600,-
 
Miniauture og shetlændere 450,- Som det plejer at være 🙂 
 
Hentning af hesten på folden 125,- pr. hest.
 
Limskoning: 1400,- to sko (husk der kommer kurser i limskoning for dem der vil prøve selv)
 
Bootprøvning og måltagning uden trimning: 250,-
 
Bootprøvning og måltagning til boots inkl trimning: 575,-


OBS: Alle priser er inkl. moms og kørsel. 

 

NYE RUTER FOR NUVÆRENDE KUNDER: For at optimere min tid, har jeg nu sat jer på bestemte ruter, der kører fast hver 6. uge om vinteren. Til sommer når trim intervallet ændrer sig, laver jeg lidt om igen. Det betyder, at jeg kan give jer jeres dage og tider helt frem til juni, så i kan planlægge det.

Jeg har prøvet at tage hensyn til dem, jeg ved kan have svært ved bestemte dage/tider, men jeg ved ikke om jeg har kunne tilgodese alle. Det 145 heste der skal i system, så jeg håber virkelig dette kan lykkes 😀
Heste der er i rehabilitering eller har specifikke behov må vi tage hen af vejen, så de får hvad de har brug for. Ligeledes de heste med sko, som evt skulle smide en sko.
Der er få heste er på 8 ugers interval, hvilket de selvfølgelig bliver ved med at være i vinterperioden.
 
STAY TUNED!
I denne uge kommer der nemlig info om hovtrimnings- og limskoningsworkshops i 2020 🙂

Kursus med Rodrigo Matos september 2018 – åben for tilmelding

Kom kom jer der hungrer efter ny læring og inspiration! Min egen erfaring er: Jeg er høj på ny læring i flere uger! Fået ny motivation! Min hest har fået power og har mere arbejdsglæde! Jeg kan se fremskridt i min ridning med det samme! 
For alle slags ryttere og heste/ponyer, eneste krav er DU VIL LÆRE AT RIDE! 

Rodrigo Matos gæster igen DK d 11-12 september og det er muligt at få privat undervisning i klassisk dressur i Gundsømagle, Roskilde.
Bor du i nærheden kan det arrangeres at han kommer til dig.

Rodrigo er uddannet på den portugisiske rideskole (https://www.parquesdesintra.pt/en/parks-and-monuments/portuguese-school-of-equestrian-art/) med mange års erfaring lige fra grundridning til skolen over jorden.
Han underviser nu internationalt på alle niveauer og er i DK ca. 4 gange årligt, alle heste og ryttere uanset niveau og disciplin er velkomne!
Kom og få en bunke inspiration og ny læring med hjem! 🙂

Det praktiske:
En lektion koster 85 euro og tilmeldingen er bindende. Lektionerne er på engelsk.
Det er muligt at have sin hest overnattende på Letridning hestepension enten på en fold eller boks. Vi har ridehus.
Der er ikke teori pladser. Vil du gerne have undervisning, men kan ikke køre med din hest? Så kontakt mig, så ser vi om vi kan komme forbi dig 🙂

“Having respect and love for horses means you need to allow time for the horse to evolve at his own pace in order that he can work with harmony, balance, lightness and impulsion. It is important to give horses the time for their minds to mature with confidence and their bodies to develop the strength and muscles. Don’t be tempted to train too fast, always respect the horse.” (Rodrigo Matos)

Se mere om Rodrigo på hans hjemmeside: http://rodrigo-matos.com/

For tilmelding kontakt mig enten: via denne hjemmeside

Facebook: https://www.facebook.com/tabita.espensen   

Eller telefon nummer 27 51 46 86.

Trimning, rejser, tilridning og alt muligt :D :D

Uhh der sker mange spændende ting i HorseInsight fortiden!

Jeg har trimmet en masse hestehove og er nu også i gang med limsko til heste! Min favoritsko er lige nu Easyshoe Performance, der er fleksibel i alle retninger, og følger hovens dynamik. Til maj tager jeg 3 uger til USA for at studere hos en af de førende limskossmede, Daisy Bickens  

Jeg har haft 3 praktik dage på Hørsholm hestepraksis, hvor jeg har set dyrlæger undersøge en masse halte heste. Her har jeg set spændende ting på røngten og scaninger, lige fra knogleødemer til beskadiget støttebånd. Lige så vel som jeg har set bøjeprøver, handelsundersøgelser, kastrationer og meget mere. Alt sammen rigtig spændende og skønt med faglige snakke!

Vidste i, at det tager 3 uger efter man har taget skoen af en hest til at blodcirkulationen er normal igen?? Det var bonuslæring på hesteklinikken!

Så er Starr også blevet tilredet! Starr er en araber hoppe på 12 år som jeg har i træning. Hun klarer det bare så flot! Vi både rider og miljøtræner en del, da ejeren ønsker en stabil turhest. Starr er startet med jordarbejdet fra den klassiske dressur, da hun havde en meget stiv muskulatur i ryggen. Den er nu løsnet meget op med dressuren fra jorden, og hun går fint derud af med rytter på. Der er lidt video af hende nede på siden.

Det var lige en update! Tjek gerne min facebook side ud, der kun omhandler hovtrimning:https://www.facebook.com/Hovtrimning-V-Tabita-Svane-Espens…/

I må alle have en dejlig dag 

En rigtig Starr!

Starr har jeg i træning og jeg kommer til hende 2 gange om ugen. Hun er araber hoppe på 12 år og i fol.
Målet er at hun skal tilrides og skal kunne fungere som skovturs hest.

Jeg startede træningen fra jorden. De første par gange handlede det utrolig meget om at få hendes opmærksomhed, og få hende til at være ok med at være væk fra de andre heste. Herefter har vi trænet frem og nedad søgning, samt overtrædninger for at løsne hende op og blive opmærksom på hjælperne. Derudover har vi gået ture og lave miljøtræning. Nu har hun haft sadel på jeg har været oppe at sidde i dag, hun synes det var lidt mærkeligt, men hun klarede det så fint.

Her er lidt billeder og video af forløbet indtil nu 🙂

 

Stilning og bøjning og overtrædning. hun skal gerne træde ind til tyngdepunktet.

Frem og ned. Trække vejret og slaaaap af 🙂

Så kom sadlen på og hun tog så fint. Jeg har blandt andet forberedt hende ved at gå på hendes side med armen over hendes ryg når vi går ture.

Så var det op at sidde 🙂 Hun skulle lige gå lidt rundt om sig selv, men stod så pænt. Anden gang jeg satte mig op synes hun vist bare dte var lidt mækeligt, men hun stod helt stille og fint.