Nyhedsbrev 2021: HoofArmor, BEMER, limsko, nye priser, hovtrimkursuser

NYHEDER I HORSEINSIGHT:

Det har været et virkelig vildt år for os alle sammen!

Jeg har håber i er kommet godt igennem trods omstændighederne med Corona, og at i er kommet godt ind i det nye år!

Der er kommet lidt nyt ind i min forretning jeg vil fortælle jer om.

 

HOOFARMOR:

Et produkt til tyndsålede, ømme, slidte og flossede hestehove, samt er antibakteriel og effektivt til sur stråle og white line disease.

Jeg er blevet hoveddistributør af HoofArmor i Danmark.

Det betyder, at jeg kan have underleverandører og at al materialet er ved at blive lavet på dansk. Læg mærke til at mærkaterne bag på refillen nu har mit navn på og det hele er på dansk

HoofArmor er et af de produkter jeg sælger. Et produkt jeg selv har afprøvet, set virke og som jeg anbefaler til heste med udfordrede hove.

HoofArmor bruges i udlandet til væddeløbsheste under skoene, samt til distanceheste der rides med eller uden sko, for at gøre sålerne mere modstandsdygtige,.

HoofArmor bliver også brugt til sårpleje. Der vil komme mere af dette hen af vejen.

Jeg arbejder på at lave noget mængderabat til jer, så i kan få nogle gode tilbud.

 

 

BEMER:

En anden service og et produkt jeg nu kan tilbyde er BEMER behandlinger og salg af BEMER dækkenet.

BEMER er et hestedækken der har en indbygget teknologi der hjælper med øge heling og restituering i kroppen.

BEMER kan hjælpe din hest ved:

  • Forbedring af mikrocirkulationen
  • Fremmer de parasympatiske processer i organismen og dermed regenerering og afslapning.
  • Forbedrer løsgjortheden til optimal træning
  • Forøgelse af præstationsevnen
  • Forebyggelse og forøgelse af modstandsdygtigheden over for infektioner
  • Bedre narkoseforløb under en operation
  • Hurtigere regenerering efter en operation. Hestene bliver liggende i sideleje længere, slapper bedre af og rejser sig mere sikkert

Se mere om BEMER:

https://veterinary.bemergroup.com/da_DK/effekt

https://veterinary.bemergroup.com/da_DK/succeser

Videoer:

https://www.youtube.com/results?search_query=bEMER+HORSE

 

Alle mine faste kunder kan få en gratis BEMER behandling indtil 1 marts, når jeg kommer og trimmer hesten. I skal bare huske at sige ja tak på sms, så jeg kan afsætte en smule ekstra af tid til dette. Herefter kan du bestille en BEMER behandling når jeg fx kommer og trimmer din hest til 175,- inkl moms.

Er du interesseret i at købe et BEMER dækken, så kan jeg være behjælpelig med dette.

 

 

LIMSKO:

Jeg besluttet at tage Duplo skoen med i mit sortiment.

Duplo skoen kan sømmes og limes på. Jeg limer kun skoen på.

Der er andre muligheder med Duplo. Fx kan der sættes kiler og extentions på. Hesteejerne kan selv reperere skoen, hvis den skulle løsne sig lidt undervejs i trim intervallet, og skoen kan som udgangspunkt genbruges mindst en gang.

 

Priserne for limskoning ændrer sig til foråret, da jeg må indse, at det er super hårdt arbejde at sko, og jeg ikke tjener nok på det, da udgifterne på denne form for skoning er høje.

Limsko er en form for særbeslag og priserne er desværre højere end jernsko. Jeg er meget taknemmelig for at der stadig er mange der vælger de mere fleksible løsninger, som kan simulerer en barfodshov bedre end jernskoene.

 

 

NYE PRISER MARTS 2021:

Easyshoe 2 sko 1600,- inkl moms

Duplosko 2 stk 1600,- de gange der bruges nye sko. Herefter bliver skoningen billigere, hvis jeg kan genbruge skoene og vil ende på 1200,- inkl moms

Der er selvfølgelig et lille tillæg hvis der ønskes ekstra ting som kiler, ekstensions eller spikes.

Skoning af forfange heste, 2 sko 2000,- inkl moms

Trimning af forfangne heste 950 inkl moms.

Såfremt din hest ikke har lært at stå stille, og jeg skal træne dette med den, og derfor bruge længere tid, så tillægges der en træningspris på 200,- inkl moms

Jeg gør det gerne, men bestil gerne ekstra tid på forhånd.

 

HOVTRIMNINGSKURSER:
Det har været en fornøjelse og med stor succes at lave hovtrimningskurser for jer!

Jeg er meget imponeret over hvor dygtige mine elever har været, og flere har endda fået ros af deres dyrlæge. Det gør jo mig ekstra glad når andre fagfolk synes, at mine elever er dygtige!

Så vi må have nogle flere kurser på banen!

Det næste hovtrimningskursus planlægger jeg på Sjælland den første weekend i marts.

Prisen for dette kursus er 4500,- inkl en rasp og kniv samt 4 private supervisionstimer ude hos dig hest indenfor det første år.

Det er muligt at bestille et hovtrimningskursus andre steder i landet hvis i er mindst 4 der samler jer. Dog skal i beregne ekstra udgifter til bro, kørsel og overnatning.

 

 

TIL SIDST EN BØN:

Om vinteren er det skønt at jeg kommer til en hest der ikke er helt mudderet op af benene. Det er hårdt for mig at være gennemblødt en hel dag, og mudder og vand slider på værktøjet. De behøver ikke være knastørre, bare heller ikke dryppende våde.

Om sommeren er jeg taknemmelig, hvis i vil holde øje med fluer og store insekter der generer hestene, og stille hovene i blød inden jeg kommer.

Giv dem eventuelt en omgang fluespray lige inden vi starter, eller give dem et tæppe på, hvis de ikke kan lide fluespray. I kan også stille hestene på en vådt gammelt gulvtæppe, hvis de ikke vil stå i spande.

Dette ville gøre mig glad, for så holder jeg længere tid 🙂

 

Jeg tror det er alt for nu. Jeg ønsker jer alle sammen alt mulig lykke i 2021 og håber i alle sammen, inklusiv jeres heste, forbliver raske og glade.

Jeg glæder mig til at arbejde med jer i det nye år! Rigtig godt nytår til jer alle sammen! Vi ses derude 🙂

 

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *