Mountain Weekend i Djursland

Jeg vil gerne fortælle jer om en fed weekend jeg har haft i Horse park Denmark, Djursland!

Katrine og jeg pakkede i fredags vores heste og telte i en hestetransporter og kørte den lange vej til Djursland, hvor der ligger en Mountain Trail bane. Banen består af en masse forhindringer som er inspireret af de udfordringer man kan komme ud på, når man rider langtursridt (trail). Det er inspireret fra USA, hvor trail ridingen er en del større en her hjemme, men men, der kommer flere og flere langtursryttere her hjemme også!

Træningen på banen handlede om samarbejde, tillid og færdigheder. Vi som ryttere, skal stole på, at hestene er eksperterne på 4 ben, det skal vi ikke rigtig blande os i. Vi kan til gengæld planlægge ruten og være dem der sørge for at de overordnede ting er i orden.
Tilliden sættes på prøve når vi rider over vipper, broer (også dem der bevæger sig), gennem træstammer der ligger hulter til pulter, gennem høje grøfter, søer, op og ned af skrænter m.m. alt det finder du i horse park Denmark!

Jeg kan virkelig anbefale dette som en træning der kan styrke forholdet mellem dig og din hest, der vil booste din hests selvtændighed og selvtillid OG din egen!
Wooow jeg var så stolt en hestemor denne weekend!

D 29 August 2020 åbner der en ny bane på Sjælland i Lejre. Kom endelig og tjek det ud! Jeg tror det bliver en ny stor disciplin her hjemme. Alle 36 introtimer (mener jeg de sagde) til banen på sjælland var booket på under et døgn. Så kom og tjek det ud, jeg er blevet helt høj på det! – Og så er der jo allerede stævne i oktober 😉

Se mine videoer fra weekenden:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *