Til kamp mod SUR STRÅLE

SUR STRÅLE! Jeg har sagt dette til flere af mine kunder: Du gider ikke stå med sur stråle behandling til vinter med mudder og vand om af benene 😉
Gør en indsats mens vejret stadig er til det, det er lettere at håndtere nu end.
1: Har du mulighed for at rense hovene inden hesten sættes i boks om natten, så gør det endelig! – svampeinfektioner bryder sig ikke om tørre omgivelser og luft, er hoven lukket inde i mudder hele døgnet er dette et skønt miljø for forskellige svampeinfektioner i hoven.
2: Har hesten sur stråle, skal strålen renses med vat eller et stykke stof til dette er rent, herefter behandles med produkt mod sur stråle, mine favoritter er ‘Goodhoof’ (hvis det ikke er meget dybt) eller Kevin Bacon ‘Hoof solution’ til de hove med dybere sur stråle. Jeg forhandler Kevin Bacon og kan få Goodhoof hjem hvis nogle er interesseret.
3: Put vat eller et stykke stof i strålekløften efter produktet er puttet godt ned i strålen.
 
“Jeg gør allerede dette, men det virker ikke”
– Er strålen beskåret, eller sidder der løse stykker hvor fugt og mudder kan samle sig? – Trimning regelmæssigt er vigtig for god hovpleje generelt. Maks 6 uger om vinteren.
 
– Har hoven mulighed for luft? – Får du renset dem grundigt nok? – også på hver side af strålen? Brug en børste til at få alt snavs helt af.
 
Gør du alt dette og er der stadig problemer, så kontakt mig lige 😁
 
“Men sur stråle er jo noget de fleste heste har i Danmark..” Men det skal de ikke have! Og det kan håndteres, men til vinter vil omgivelserne være imod dig, hellere behandle det nu og så forebygge gennem vinteren.
 
“Gør det ondt” Ja det kan gøre ondt og hestene kan blive ømme. Det kan også gøre ondt at rense det hvis det er meget dybt, men væk med mudder og vand alligevel! Brug ikke vand til at rense det med, det skal have luft.
Er det dybt kan det bløde – så ja det kan gøre ondt.
 
TIL KAMP MOD SUR STRÅLE! 😃 Vi ville også få fikset fodsvamp hos os selv, ikke? 😉 🙂
 

Leave a Reply

You have to log in with facebook to post a comment.