Klassisk dressur i Portugal

I sidste uge besøgte jeg Morgado Lusitano i Portugal, hvor jeg skulle have 6 lektioner i klassisk dressur. Hestene dernede er trænet til grand prix niveau, og det er utroligt lærerigt at ride sådan en hest!
Det kan jeg anbefale alle der skulle få muligheden for det.

Lusitanoerne var små, stærke heste der bare vil arbejde og arbejde. Det er skønt med heste der elsker deres job!

Vi var igennem galop changementer, piaff, passage, galoppiruetter, terre a terre og spanske skridt og selvfølgelig en hel masse versader, travers og forskellige øvelser hvori man kunne bruge sidebevægelserne. Det var utrolig inspirerende og hestene var super fokuseret, fordi der hele tiden skete noget nyt, dog var der en rød tråd gennem hele træningen. Hestene blev varmet godt op med sidebevægelserne, og der blev redet mere i linjer end jeg har været vant til fra den akademiske ridning.
Derudover var vi igennem vigtigheden af at have en stabil kontakt til biddet og aktivere bagparten for samling. De heste var utroligt sensitive og veltrænede for sædet!

Alt i alt en meget spændende oplevelse!

På billederne ses Ehercules som jeg havde en photosession med, en skøn 9 års hingst.

 

 

 

Efter træningen fik Ehercules lidt kranio sakral terapi til nakken 🙂 Det var vist godt 🙂

 

Leave a Reply

You have to log in with facebook to post a comment.