Tynde såler og limsko

 

I weekenden var det Annas tur til at få limsko på. Anna har utrolig tynde såler, tror aldrig jeg har set så slidte og fleksible såler og hun var meget øm. Anna gik derfor på en lille sygefold, da den store fold var for knoldet, og gjorde ondt at bevæge sig rundt på.
Bare jeg lagde et minimalt pres på sålerne med min tommelfinger gav sålerne efter.
Da boots sjældent er godt til permenent brug (man skal være meget opmærksom på evt slid, sten og et rigtig godt fit), dvs også til foldbrug, og Anna ikke kun var øm i ridningen, men også på folden blev det en mellemting og altså limsko. Hendes ejer ønskede ikke almindelige jernsko pga af sømmene og have erfaring med at Anna smider dem, og hiver hovvæg med af, så derfor ville hun prøve limsko.

Anna travede glad afsted efter skoene var lagt på 🙂

Anna med sine nye sko

Spændende hovdage

Jeg har haft et par super spændende dage!
I går var jeg ude hos en hest, der havde haft en slem hovbyld. Dyrlægen havde været der nogle dage tidligere og åbne op forden, men ville gerne have mig til at rense “krateret” som han kaldte det.
Bagefter tog jeg ud og snakkede med Amanda som sammen med ingeniøre og dyrlæger udviklede Dynamix plastik skoen for flere år siden. Jeg købte et par som jeg vil forsøge at lime på. De vejer kun 160g og er modellen der er lavet til travheste.
I dag afsted til to heste der havde slem white line disease da jeg så dem første gang for 5 uger siden. Den dag lavede jeg en resection, og i dag er white line diseasen væk, og hoven vokser pænt ned igen! Hurra nogle gode dage 🙂

De første limsko

Endelig fik jeg indkøbt alle redskaberne til at lægge limsko på, og nu er de første lagt på min egen hest Aslan som er første forsøgskanin.

00:00

Som de første limsko valgte jeg Easycare Performance skoen. Den er yderst flexible i alle retninger, så hoven kan stadig udvide og tække sig sammen når hesten går, og beskytter sålen hel hel del, hvilket var en af årsagerne til at jeg valgte den. Aslan har tendens til meget tynde såler, så jeg ville gerne skåne dem, særligt nu hvor det bliver frost og det kan gøre ondt at gå på knolderne, hvis sålerne ikke er i orden.

Aslan har nu haft sine sko på i 4 dage, og han går over stok og sten (og knolder).

Er du interesseret i at prøve limsko på din hest så tøv ikke med at kontakte mig 🙂

 

 

 

Easycare Performance limsko.