Bobby

Mød Bobby! Bobby er en af mine yndlingskunder  Jeg har nu trimmet ham i over et år, og da jeg kom til ham den første gang blev der sagt “bare vent til Bobby kommer!” Bobby havde dårlige oplevelser med smede, og havde været bange og stejlet ved trimning, så ejerene havde været nødt til at bedøve ham når han fik smedebesøg.
Så da jeg mødte Bobby fik han lov til at undersøge både mig og alt mit udstyr, han havde særligt været bange for raspelydene fik jeg at vide, så vi brugte god tid og masser af positiv forstærkning, og han klarede det så fint! Det er dejligt når jeg kan samarbejde med ejerene om træningen af hestene. Nu tager jeg ham indimellem alene uden problemer, og når der er lidt ekstra tid får han lige lidt massage eller kranio sakral terapi – det elsker han  I dag tog det kun 30 min at trimme ham og han løftede endda selv hovene når jeg bevægede mig rundt til dem. Det næste bliver at han da selv sætter hovene op på min pudsebuk!  Dejlig pony 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *