Godt nytår!

Jeg håber i alle er kommet godt ind i det nye år!

I december nåede jeg at tage et dressur kursus med Rodrigo Matos. Det var en anden stil end jeg normalt har været vant til, da jeg er har været mest inspireret af den akademiske ridekunst.
Det var nogle fantastiske lektioner og min hest Aslan var flyvende! Jeg fik nogle gode fif til hvordan man bygger øvelser op og vi fik arbejdet med en masse sidebevægelser i alle gangarter. Vi arbejdede også utroligt meget med linjer, hvor jeg i den akademiske stil har arbejdet mere på en volte.
Så alt i alt kan et kursus med ham anbefales.

I det nye år vil jeg fortsætte hos Rodrigo når han kommer til DK, men vil også stadig deltage på kurser i akademisk ridekunst. Jeg har lige nu en hest i træning som skal tilrides, og jordarbejdet fra den akademiske ridekunst er bare genialt og forståeligt for hesten at starte med. Starr hedder hun og hende kommer jeg til at skrive mere om.

Mht. hovtrimning så går jeg i gang med at prøve forskellige limsko indenfor et par uger, hvilket bliver suuuper spændende!

Godt nytår 🙂

Leave a Reply

You have to log in with facebook to post a comment.