Bobby

Mød Bobby! Bobby er en af mine yndlingskunder  Jeg har nu trimmet ham i over et år, og da jeg kom til ham den første gang blev der sagt “bare vent til Bobby kommer!” Bobby havde dårlige oplevelser med smede, og havde været bange og stejlet ved trimning, så ejerene havde været nødt til at bedøve ham når han fik smedebesøg.
Så da jeg mødte Bobby fik han lov til at undersøge både mig og alt mit udstyr, han havde særligt været bange for raspelydene fik jeg at vide, så vi brugte god tid og masser af positiv forstærkning, og han klarede det så fint! Det er dejligt når jeg kan samarbejde med ejerene om træningen af hestene. Nu tager jeg ham indimellem alene uden problemer, og når der er lidt ekstra tid får han lige lidt massage eller kranio sakral terapi – det elsker han  I dag tog det kun 30 min at trimme ham og han løftede endda selv hovene når jeg bevægede mig rundt til dem. Det næste bliver at han da selv sætter hovene op på min pudsebuk!  Dejlig pony 

DiscoKaren

Mød (Disco)Karen!  Smuk Tinker dame som altid får benvarmerne på når jeg kommer, for hun har SÅ meget hår!
Jeg har trimmet Karen i et års tid, og hun har altid døjet med slem sur stråle, så ejeren har prøvet forskellige ting for at komme det til bunds. For 2 trim siden blødte strålerne når jeg rensede dem med vat!
Karens ejer blev endnu engang sat på “hård sur stråle bekæmpelsesprogram” med rensing med vat og produkter. Da jeg kom sidste gang var det en anelse bedre, men slet ikke godt nok, så der aftalte vi, at hun måtte prøve at snakke med staldejeren om at Karen havde brug for at stå på spåner i stedet for halm, og så var det ellers bare at holde bunden så tør som muligt og bruge Goodhoof, Goodhoof og atter Goodhoof! I dag var 3 af strålerne vokset så meget ud at jeg var nødt til at trimme dem tilbage, for de var faktisk for store! Kun en stråle endnu der stadig er sur, men det skal nok komme.
En tør bund halvdelen af døgnet, et godt produkt og ellers bare gåpåmod, så skal det nok lykkes! Skønt med jer hesteejere der vil gøre alt for jeres heste. Sur stråle skal man ikke lade være, det kan gøre ondt på hesten hvis det er slemt – havde vi selv svamp i foden ville vi også gøre noget ved det 

En rigtig Starr!

Starr har jeg i træning og jeg kommer til hende 2 gange om ugen. Hun er araber hoppe på 12 år og i fol.
Målet er at hun skal tilrides og skal kunne fungere som skovturs hest.

Jeg startede træningen fra jorden. De første par gange handlede det utrolig meget om at få hendes opmærksomhed, og få hende til at være ok med at være væk fra de andre heste. Herefter har vi trænet frem og nedad søgning, samt overtrædninger for at løsne hende op og blive opmærksom på hjælperne. Derudover har vi gået ture og lave miljøtræning. Nu har hun haft sadel på jeg har været oppe at sidde i dag, hun synes det var lidt mærkeligt, men hun klarede det så fint.

Her er lidt billeder og video af forløbet indtil nu 🙂

 

Stilning og bøjning og overtrædning. hun skal gerne træde ind til tyngdepunktet.

Frem og ned. Trække vejret og slaaaap af 🙂

Så kom sadlen på og hun tog så fint. Jeg har blandt andet forberedt hende ved at gå på hendes side med armen over hendes ryg når vi går ture.

Så var det op at sidde 🙂 Hun skulle lige gå lidt rundt om sig selv, men stod så pænt. Anden gang jeg satte mig op synes hun vist bare dte var lidt mækeligt, men hun stod helt stille og fint.

Limsko- så kom det første par!

Som lovet begynder jeg nu at dykke ned i verdenen af limsko! – Og i dag kom det første par jeg vil teste hjem! 🙂

Jeg har valgt at starte med easycares performance. Den dækker en god del af sålen og vil virke beskyttende på denne.
Den er yderst fleksibel, og kan ikke se at hoven skulle kunne fastlåses i sådan en, hoven har bestemt mulighed for at kunne udvide sig.
Det bliver et spændende projekt. Jeg tester dem først på min egen hest som går i vandrefold. Her bliver de udsat for bakket terræn og mudder, og ellers skovture i alle gangarter, dressur og spring.

Jeg skriver lidt om oplevelsen undervejs 🙂

 

Godt nytår!

Jeg håber i alle er kommet godt ind i det nye år!

I december nåede jeg at tage et dressur kursus med Rodrigo Matos. Det var en anden stil end jeg normalt har været vant til, da jeg er har været mest inspireret af den akademiske ridekunst.
Det var nogle fantastiske lektioner og min hest Aslan var flyvende! Jeg fik nogle gode fif til hvordan man bygger øvelser op og vi fik arbejdet med en masse sidebevægelser i alle gangarter. Vi arbejdede også utroligt meget med linjer, hvor jeg i den akademiske stil har arbejdet mere på en volte.
Så alt i alt kan et kursus med ham anbefales.

I det nye år vil jeg fortsætte hos Rodrigo når han kommer til DK, men vil også stadig deltage på kurser i akademisk ridekunst. Jeg har lige nu en hest i træning som skal tilrides, og jordarbejdet fra den akademiske ridekunst er bare genialt og forståeligt for hesten at starte med. Starr hedder hun og hende kommer jeg til at skrive mere om.

Mht. hovtrimning så går jeg i gang med at prøve forskellige limsko indenfor et par uger, hvilket bliver suuuper spændende!

Godt nytår 🙂