Turridning med energi og dressur

Mangler hesten energi på banen, så giver skovturen ofte et godt energiboost!

En mørk tur i skoven, men helt skøn! Aslan har haft meget separationsangst, vrinsket efter de når vi har været på tur alene og stresset helt vildt, men han er ved at blive helt god til at tage på tur nu. Nu kan han koncentrere sig om dressur øvelser på vejen. Hurra for Aslan! 🙂

 

Så kom hjemmesiden endelig!

Hej alle sammen!

Så kom min hjemmeside endelig, det kan ske at der laves lidt ændringer hist og pist i den nærmeste fremtid,

Det er noget af et arbejde at sætte sådan en op, så tak til min søde kæreste som har lavet alt det som jeg ikke anede noget om! 🙂

Til min eksisterende klienter; tjek gerne de nye priser fra 2018 ud, der sker nemlig lidt ændringer 🙂

Velkommen!

Mudderpakning eller boots?

Et tip!
“Rens hovene…?” 
Indimellem “glemmer” jeg at rense hovene inden jeg træner hesten. Ofte er det bare en gåtur i skoven eller noget i den dur, så altså hvis ikke jeg skal ud på en vild tur, hvor jeg kunne få brug for boots I sådan et tilfælde kan en helt almindelig mudderpakning være nok til at beskytte mod sten, og den klare hesten jo helt selv 
Jeg stikker i mudderpakningen med en hovrenser for at mærke om der er store sten under, hvis ikke lader jeg den sidde som beskyttelse.

 

Sadlers indvirkning på rytterens krop

Kropsholdninger og sadler

I denne weekend har jeg været på kursus i rytteropstilling og sadlens indvirkning på dette. Kurset var afholdt af hestefysioterapeut Kathrine Dybdahl og sadelmager Camilla Nielsen.

Det er spændende med vores forskellige kropsholdninger, der findes en hel del, og ofte afspejler den de aktiviteter vi har i dagligdagen.
Vi kan både have stort lændesvaj, næsten intet lændesvaj, stor kyfose (pukkelrygget), fremskudt hovede og en blanding 🙂
Når vi har en optimal kropsholdning, vil ryggen være formet i det der hedder lordoser (lænden og nakken svaj) og kyfose (øverste del af ryggen/brystkassens svaj), og musklerne vil hverken være for spændte eller svage på forsiden og bagsiden af vores krop, men være i harmoni med hinanden, for at stabilisere kroppen bedst muligt.

Sadlen kan tilpasses til rytterkroppen

Når vi sidder på hesten kan sadlen rettes til så den støtter din holdning bedst muligt – uden at gå på kompromis med tilpasningen til hesten. Tyngdepunktet kan lægges frem eller tilbage, så man kan få den rigtige støtte til sin ryg, lige så vel kan sædet gøres bredere eller smallere, så det passer til rytterens bækken, dette handler ikke om hvor meget “polstring” man har bag på, men hvor langt der er mellem vores sædeknogler.

 


Det er vigtig at kunne sidde korrekt uden for meget spænding i kroppen, ellers skal du bruge alt for mange kræfter på at ride OG du risikere at få smerter i lænd, hofter eller skuldre.

For at opretholde den gode kropsholdning skal du have en stærk coremuskulatur, som ligger omkring rygsøjlen og holder denne stabil, dette er noget vi blandt andet arbejder med på ryttertræningsholdet.

Få en fornemmelse af din coremuskulatur her og nu:

  • Stil dig op eller læg dig flad på gulvet.
  • Læg dine hænder på den nederste del af brystkassens ribben.
  • Tag en dyb vejrtrækning, og mærk af brystkassen udvider sig til siden.
  • Pust ud, heeeelt ud, og mærk hvordan brystkassen trækker sig sammen, mavemusklerne spænder og til aller sidst mærker du en spænding dybt inde omkring rygsøjlen. Det behøver ikke være en stor og voldsom spænding. Når du mærker denne spænding har du fat i din core muskulatur.

En spændt eller svag Psoas muskel er ofte skyld i lænde besvær, smerter i bækkenet og dårlig kropsholdning.

Tjek om din Psoas muskel er strammere i den ene side end i den anden:

Stå foran spejlet og se på din navle, peger den lige ud eller til en af siderne? Peger den til den ene side er du sandsynligvis og spændt i din psoas.
Er du skæv vil din hest kunne mærke det, den vil kompensere for dine skævheder, men selv blive skæv, jeg vil derfor anbefale dig at blive rettet hos en behandler, for at optimere din ridning og din hests (og din egen) velvære.

 

Psoas udspringer på rygsøjlen og fæstner på lårbenet. Har du en meget svajet lænd, svært ved at strække hoften ud og har du eventuelt smerter, kan det betyde at din psoas er for stram.