Træn din rytterkrop!

Få en bedre rytterkrop!
Gennem øvelser fra salsa, pilates, og styrketræning øger du din kropsbevidsthed- og kontrol, balance, rytme, smidighed og styrke!

Målet er, at du kommer i bedre form, får en bedre kropsholdning fordi du bliver stærkere, får redskaber til at arbejde med din krop i din hverdag, og at du kommer til at kunne mærke og kende din krop bedre, så du kan begynde at analysere og udvikle din ridning på ny. Du vil få information om den gode kropsholdning, og hvad du kan gøre i din hverdag for at holde den ved lige. – Så du vil kunne bruge din krop som rytter korrekt.

Vi skal have det sjovt!
Ved brug af bevægelser fra salsaen skal vi danse og have det sjovt hver gang, musikken og dansen giver glæde og inviterer til fest!  Vi kommer til at supplere de sydamerikanske rytmer med styrkeøvelser, så du både får kondition og styrketræning. Man behøver ikke en partner, da der vil være fokus på bevægelserne fra dansen og ikke pardansen som sådan.

Jeg tilbyder 6 gange træning af din krop á 1-1,5 time, som kan gavne din fysik og ridning, og give dig redskaber du kan arbejde videre med på egen hånd.
Jeg kan bestilles til at komme i jeres stald hvis i er en gruppe der gerne vil træne sammen.
Jeg leder pt. efter lokaler i Roskilde omegn til træning, gerne med spejle, til at opstarte faste hold.
Kender du lige stedet? – Så kontakt mig gerne 🙂 

Hvem er jeg?
Jeg har reddet siden jeg var 7 år, de sidste 10 år som klassisk dressur rytter. Jeg er uddannet ergoterapeut og fitnessinstruktør med størst interesse indenfor styrketræning, danset salsa- og tango gennem de sidste 15 år, og undervist i salsa gennem flere år.

 

 

∗∗∗

 

Mere om konceptet:

Hvad kan dansen?
Træning skal også være sjovt! Via dansen kan hjælpe dig med:

  • at løsne op omkring hofterne og rygsøjlen, så du bedre kan følge din hests bevægelser
  • at styrke din core muskulatur, så du forbedrer din balance og din holdning
  • at træne din rytmesans, så du kan mærke beatet i gangarterne, og forbedre din indfølingsevne ved at lytte til musikken, og følge rytmerne i din ridning
  • at øge din kropsbevidsthed
  • Gøre dig glad; Salsa og glæde går hånd i hånd!

∗∗∗

 

Hvad kan styrketræning?
Ved at forbedre din styrke ændrer du også din kropsholdning og balanceevne. Har du desuden smerter i kroppen er styrketræning ofte vejen frem! Øvelserne er langsomme og kan gradueres i sværhedsgrader så alle kan være med. Dette giver dig en god kropsbevidsthed og en flot kropsholdning. Øvelserne vil blive kombineret med balancetræning og coretræning, som vil styrke din rygsøjle og kropsholdning, så du kommer til at sidde smukt og stærkt på din hest.

 

∗∗∗

 

Afspænd din krop og dit sind:
Som en ekstra belønning ovenpå din indsats afslutter vi altid med afspænding. Dette kan indebære øvelser som udstrækning eller mindfulness, for at få ro i krop og sind inden du tager hjem efter dagens træning. Afspændning og mindfulness giver dig også kropsbevidst men også “sindsbevidsthed”, hvordan er dit humør? hvordan reagerer du i henhold til din nuværende sindstemning? Hvis du er stresset, hvilken del af kroppen spænder du så op i? – Og meget mere!

 

∗∗∗

 

Teori, hvorfor?
Der vil være en simpel gennemgang af den gode holdning og hvilke muskler der trænes  for at opnå en sund og stærk kropsholdning. Hvad har det af betydning for vores ridning og vores hverdag at vi har en sund kropsholdning? – Vi kommer til at lære af at kigge på hinandens- og vores egen kropsholdning.

 

∗∗∗

 

Der skal være tid til sparring!
Når det kommer til ridning går vi alle med vores oplevelser og erfaringer, kropslige skavanker, undervisning og tanker. Jeg indbyder til sparring; måske kan du hjælpe andre med lignende ryttemæssige udfordringer?